Da et website stadig skulle forklares
I dag er det en selvfølge, at enhver virksomhed har et website, en webshop og profiler på sociale medier. Da WebSolut blev etableret den 1. november 2001, så verden anderledes ud. Mange danske virksomheder skulle først overbevises om, at et website overhovedet var nødvendigt, og at internettet var mere end bare en digital brochure.
En typisk indledende dialog kunne være en variation af denne sætning: “Vi lever jo af relationer og anbefalinger. Vores branche er meget speciel, så vi har egentlig ikke brug for en hjemmeside.” Når talen kom på muligheden for en webshop, lød svaret ofte endnu mere skeptisk. “Vores produkter er komplekse, de egner sig slet ikke til ecommerce, og kunderne vil alligevel helst ringe.”
Alligevel var netop denne periode et afgørende skifte. Stadig flere virksomheder opdagede, at kunderne begyndte deres købsrejse online. De søgte information, sammenlignede priser og forventede i stigende grad, at man kunne orientere sig digitalt. WebSolut hjalp med at bygge bro mellem den klassiske måde at drive forretning på og de nye digitale muligheder.
Fra starten var fokus ikke kun teknik, men også forretning og kommunikation. Et godt website handlede om at forstå kunderejsen, beskrive produkter og ydelser tydeligt, samt sikre at både eksisterende kunder og nye interessenter kunne finde svar på deres spørgsmål online. Mange projekter begyndte som en digital visitkort-løsning, men udviklede sig gradvist til egentlige virksomhedsportaler og ecommerce-løsninger, når kunderne oplevede effekten af at være synlige online.
Markedet for webløsninger omkring 2001–2005
Markedet for webløsninger i starten af 00’erne var præget af stor spændvidde. Nogle virksomheder havde allerede fået lavet deres første website med statiske HTML-sider og frames, andre havde tidlige CMS-systemer, og en stor gruppe havde slet ingenting endnu. En stor del af opgaven for et webbureau som WebSolut var at kombinere teknisk forståelse med tålmodig formidling.
Argumenterne for at komme i gang var blandt andet:
- Synlighed når kunderne begyndte at søge efter leverandører online.
- Mulighed for løbende opdatering af nyheder, sortiment og kontaktoplysninger.
- Professionel fremtoning over for både eksisterende og nye kunder.
- Første skridt mod egentlige digitale salgskanaler og kundeservice.
Selv en relativt enkel virksomhedsprofil med kontaktoplysninger, beskrivelser af ydelser og nogle få case-historier kunne dengang gøre en mærkbar forskel, fordi konkurrencen online endnu var begrænset.
For mange kunder var det også helt nyt at tænke i begreber som konverteringsgrad, brugervenlighed og søgemaskineoptimering (SEO). WebSolut arbejdede allerede fra starten målrettet med struktur, intern linklogik, indholdsopbygning, navigation, læsbarhed og tekniske parametre, så websites blev lette at forstå for både brugere og de tidlige søgemaskiner. Dengang var SEO i Danmark stadig i sin vorden, og WebSolut var blandt de første aktører, der anså søgemaskineoptimering som en afgørende del af webudviklingen - ikke som en sen tilføjelse, men som en grundpræmis fra start.
Flere virksomheder betragtede i begyndelsen et website som en form for “nice-to-have pryd” snarere end en reel forretningskanal. En tilbagevendende bekymring lød for eksempel: “Kommer vores konkurrenter så også til at kunne se vores priser?”. Spørgsmålet illustrerer meget godt, hvor ny tanken om åben og gennemsigtig digital tilstedeværelse faktisk var.
I begyndelsen af 00’erne blev størstedelen af hjemmesider i Danmark udviklet af grafikere og designorienterede webleverandører, der så internettet som en digital udgave af et trykt katalog. Mange løsninger blev lavet i Microsoft FrontPage (og senere Adobe Dreamweaver), hvor værktøjerne genererede omfattende og teknisk set ret ineffektiv, ikke-optimeret kode, og hvor fokus lå på visuel fremtoning frem for performance, brugerrejse, indlæsningstid, teknisk struktur eller synlighed i søgemaskinerne. WebSoluts tilgang adskilte sig ved at kombinere design, strategi og dybere teknisk indsigt i én samlet disciplin.
Da classic ASP, DHTML og frames var hverdag
Teknologistakken i de år afspejlede en webverden, der stadig var ung. Mange sites blev bygget i Classic ASP på Windows-servere eller i meget tidlige versioner af PHP med MySQL-databaser. Dynamic HTML, ofte kaldet DHTML, blev brugt til at skabe effekter som dropdown-menuer, mouseover-navigation og lag, der kunne vises og skjules efter behov.
Tabeller blev ofte brugt som primært layoutværktøj, før CSS for alvor tog over. Frames delte browseren op i faste områder med navigation i venstre side og indhold i højre. Der var også en stor udbredelse af FrontPage-baserede hjemmesider, hvor design og tvivlsom kode blev genereret i kombination med serverudvidelser på hostingmiljøet.
Udviklingen foregik normalt direkte på en lokal Windows-maskine med IIS, uden egentlige versionsstyringssystemer og længe før Git blev almindeligt (Git blev først introduceret i 2005). Backup-strategien bestod i praksis af at brænde en CD-R eller CD-RW i Nero Burning ROM. Hvis disken blev verificeret korrekt, havde man en god mavefornemmelse – og systemet blev betragtet som "enterprise grade". QA omfattede at skrive “WEBSOLUT CMS - 2002-11-19 - VIRKER 100%” med sprittusch og derefter arkivere den nye CD på en lodret cd-spindel for at undgå mikroridser - vel at mærke med samme alvor som en bankboks. Det var en anden tid 🥳
Når noget endelig virkede stabilt, så lod man det helst stå urørt. Principper som “hvis det virker, så lad vær' med at pille mere ved det” var ikke bare en joke, men en ganske praktisk overlevelsesstrategi.
De fleste udviklere sad ved stationære PC-tårne og store CRT-skærme med 60–75Hz opdateringsfrekvens, og ergonomi var ikke noget, der fyldte meget i hverdagen. Mange af vanerne lever videre i dag – forskellen er blot, at skærmen nu er flad, og arbejdet foregår via en laptop på en dockingstation placeret på et hæve/sænkebord, som i teorien kan hæves og sænkes, men som i praksis står i præcis samme højde året rundt 🙈😎 ...old habits, right?
Løsningerne skulle fungere i Internet Explorer, Netscape og tidlige versioner af andre browsere. Det betød ofte mange kompromiser i forhold til JavaScript, CSS og HTML. Test på forskellige skærmopløsninger, browser-versioner og forbindelseshastigheder var en praktisk del af hverdagen i webbureauet. Der blev brugt små hjælpeprogrammer til at få browser-vinduet til at “hoppe” mellem faste størrelser som for eksempel 800×600 og 1024×768, så layoutet kunne kontrolleres i de mest almindelige opløsninger, og simple throttler-værktøjer gjorde det muligt at simulere langsomme modemforbindelser og se, hvordan siderne oplevedes for brugere, der ikke havde “hurtig” bredbåndsforbindelse.
For nu at være helt ærlig, så kom der et lettelsens suk, da det evige problembarn Internet Explorer endelig blev sendt definitivt på pension – og man slap for at lave én version til IE og en anden til alle andre browsere (som rent faktisk godt kunne forstå best-practice HTML og CSS) 🤣🙈
Gamle CMS-systemer og håndrullet funktionalitet
Moderne open source CMS-platforme som vi kender dem i dag, var i begyndelsen af 00’erne kun delvist udbredte. Mange webløsninger blev baseret på enten proprietære systemer fra hostingudbydere eller håndudviklede CMS’er, der var skræddersyet til den enkelte kunde.
Typiske funktioner omfattede blandt andet:
- Nyhedsmoduler med simple WYSIWYG-editors og publiceringsdatoer.
- Produktkataloger med kategorier, billeder og grundlæggende søgefunktioner.
- Kontaktformularer, der sendte mails direkte til salgsafdelingen.
- Downloads af kataloger i PDF-format, ofte scannet fra trykte brochurer.
Mange virksomheder havde på dette tidspunkt slet ikke digitalt tekstmateriale at tage udgangspunkt i, så indholdet blev ofte skabt ud fra eksisterende trykte foldere, fax-ark, produktkataloger eller tekniske manualer. Set i bakspejlet var det en tidlig form for det, der i dag kaldes content marketing – bare uden begrebet, metoden og alle de moderne buzzwords.
Hos WebSolut blev der i den kontekst arbejdet på at skabe løsninger, som både fungerede i datidens browsere og stadig var til at vedligeholde. Mange projekter blev bygget på et egenudviklet Classic ASP-baseret CMS, hvor kunderne kunne logge ind via en simpel administrationsdel og rette tekster, nyheder og produkter. Set med nutidens briller ville kildekoden sandsynligvis blive betegnet som ret amatøragtig, men dengang var den vigtigste målsætning, at systemet var stabilt, forudsigeligt og nemt at bruge for helt almindelige medarbejdere uden teknisk baggrund - og det virkede faktisk. Men der er langt fra det, WebSolut lavede dengang til et moderne website baseret på CitOmni-frameworket.
Erfaringerne viste dengang ret hurtigt, at selv et relativt simpelt CMS, der var målrettet konkrete behov, kunne gøre en stor forskel for både marketing- og salgsafdelinger. Kunderne slap for at skulle bestille hver eneste lille rettelse hos en udvikler, og kunne i stedet selv opdatere deres indhold, når der kom nye produkter, priser, kampagner eller kontaktoplysninger.
Fokus var at give kunderne kontrol over det indhold, der tidligere krævede en udvikler for hver lille opdatering. WebSolut leverede både selve platformen og rådgivning om struktur, navigation og indhold, så løsningerne blev til at arbejde med i dagligdagen.
I praksis betød det mange timer med modelering af indhold, strukturering af menuer og opbygning af brugervenlige administrationsmoduler, hvor selv mindre it-vante medarbejdere kunne logge ind, rette tekster, uploade billeder og opdatere kontaktoplysninger uden at være afhængige af ekstern hjælp.
Alligevel var det ikke ualmindeligt, at nogle kunder ringede ind for at få rettet en enkelt stavefejl i CMS’et, simpelthen fordi man var bange for at komme til at ødelægge “noget vigtigt inde i systemet”. Det siger en del om, hvor nyt og følsomt det føltes at arbejde direkte i et administrationsmodul dengang - uanset hvor meget man som udvikler havde gjort i forsøget på at “gøre det ufarligt” for kunden selv at lave rettelserne.
De første webshops og skeptiske brancher
En særlig disciplin var de tidlige webshops. Betalingsløsninger var relativt dyre, og kravene til sikkerhed og integration med eksisterende systemer var nye for mange virksomheder. Alligevel var der pionerer, der ville teste mulighederne for at sælge direkte online.
Det var ikke usædvanligt at høre sætninger som:
- “Vores branche er faktisk meget speciel og vores kunder vil ikke bare klikke en ordre af på nettet.”
- “Vi har så mange specialpriser og produktvarianter, at en webshop aldrig vil kunne håndtere det.”
- “Transport og logistik bliver for kompliceret. Vi bliver overdynget med fejlbestillinger.”
Et konkret eksempel fra perioden illustrerer skepsissen meget præcist. På et møde med Høyer Autodele (der senere blev opkøbt af T. Hansen), blev idéen om en egentlig webshop vurderet som urealistisk, blandt andet fordi den samme bilmodel kunne have et stort antal varianter af eksempelvis bremseskiver, bærearme eller andre sliddele – og produktvalget ofte afhang af detaljer, som kun en fagperson med reservedelskataloger og erfaring kunne vurdere korrekt. Frygten var, at en webshop ville føre til omfattende fejlkøb, dyr returhåndtering, utilfredse kunder og øget kompleksitet i logistikken.
Det er et godt eksempel på, at udfordringen i de tidlige år ikke blot handlede om teknologi, men i lige så høj grad om forretningslogik, branchestrukturer, salgsrutiner og risikovurdering. Skepsissen var ikke urimelig – den var baseret på datidens værktøjer, kundeadfærd og mangel på automatiserede produktmatchingsløsninger.
En del løsninger blev derfor blandingsmodeller. Kunden kunne sende forespørgsler, indhente tilbud eller sammensætte en ikke-bindende kurv. WebSolut bidrog med at designe flows, der passede til den enkelte virksomheds måde at arbejde på, samtidig med at man såede frøene til mere direkte ecommerce på sigt.
Her blev begreber som ordreflow, lagerstyring og kundeservice i en digital kontekst gradvist introduceret. WebSolut arbejdede med at oversætte den klassiske salgsproces til en online version, hvor både kunder og interne salgsmedarbejdere kunne se fordelene.
Det, der dengang blev betragtet som umuligt, er i dag fuldt automatiseret via OE-nummer-matching, opslag på nummerplade/VIN, datakataloger og AI-baseret produktrelation – det siger noget om, hvor hurtigt digitale forretningsmodeller kan ændre sig.
Hosting, performance og den langsomme forbindelse
Det tekniske miljø var også en helt anden størrelse end i dag. Mange virksomheder var placeret på delte hostingløsninger hos udbydere som eksempelvis World Online, hvor lagerplads, datatrafik og antal samtidige processer var begrænset. Backup var ofte manuel og skulle typisk downloades for at være "rigtig" sikkerhedskopi, og meget af driften var baseret på grundlæggende FTP-adgang og simple administrationspaneler. For brugerne var internetforbindelsen ofte baseret på langsomme modemlinjer, hvor grafiske elementer skulle komprimeres hårdt, og hvor hver ekstra kilobyte kunne have målbar betydning for brugeroplevelsen.
Performance blev derfor tænkt på en helt anden måde. Målet var så få filer, som overhovedet muligt, og information skulle pakkes tæt frem for at blive opdelt i mange scripts eller komponenter. I stedet for moderne tilgange som objektorienterede arkitekturer, bundling, asset-pipelines, CDN-leverede ressourcer eller lazy-loading, byggede man typisk løsningerne som få, store filer med indlejret logik og minimal afhængighed til eksterne filer. Ét stylesheet, én scriptfil og ét sæt HTML-skabeloner var helt almindeligt – ikke fordi det var smukt, men fordi det var praktisk og hurtigt.
På det tidspunkt fandtes hverken de store frontend-frameworks, cloud-baserede distributionsløsninger eller globale CDN’er, og "best practice" var i høj grad bundet til realiteternes tekniske begrænsninger. Man prioriterede stabilitet, enkelhed og kompatibilitet over modularitet, objektorientering og "clean code", og brugervenligheden blev målt i hvor hurtigt et website kunne loade på forbindelser, der i dag ville blive opfattet som ekstremt langsomme.
Set i kontrast til nutidens modulære, OOP-baserede løsninger med distribuerede systemer, caching-lag, CDN’er, SPA-frameworks, build-pipelines, image-optimering, versionering og global hostinginfrastruktur, kan tidens tilgang virke primitiv – men den var fuldstændig logisk, effektiv og nødvendigt optimeret i forhold til de teknologiske vilkår og brugeradfærd dengang.
For udvikleren var driftsdelen dengang lige så vigtig som udviklingsdelen. Overvågning foregik primært manuelt og var ofte en del af selve udviklerens hverdag: Logfiler skulle gennemgås, fejlmeldinger efterprøves, performance vurderes, og statistik blev trukket manuelt for at aflæse besøgsadfærd, populære sider og trafikmønstre. Mange af WebSoluts kunder oplevede deres første “aha-øjeblikke”, når de opdagede, at interessen for deres virksomhed ikke fulgte åbningstider eller salgsdialog, men havde sin egen digitale rytme – ofte om aftenen, og nogle gange langt uden for den klassiske kunderejse. Dette bidrog til erkendelsen af, at internettet ikke blot var et digitalt katalog, men en reel og målbar kommunikations- og salgsplatform.
I dag er den driftsmæssige dimension selvsagt stadig kritisk, men den udføres på en fundamentalt anden måde: Opgaverne er i høj grad automatiseret, overvåget i real-tid og håndteret af specialiserede roller som DevOps-, SiteOps- og platformteams. Hvor overvågning tidligere var et manuelt, tilbagevendende “tjek”, er den nu en kontinuerlig, datadrevet proces med alarmer, analyser, dashboards, automatiske udrulninger, rollback-strategier og overvågnings-metrikker, der rapporteres og reageres på i samme øjeblik de opstår.
Kunder, brancher og hverdag i et lille webbureau
En stor del af WebSoluts opgaver kom fra små og mellemstore virksomheder i forskellige brancher. Det kunne være håndværkere, grossister, detailbutikker, rådgivere, mindre industrivirksomheder eller lokale services. Fælles for dem var ønsket om at blive synlige digitalt uden at miste deres personlige præg.
Hverdagen i webbureauet bestod af en blanding af:
- Idémøder med kunder om websites, webshops og digitale muligheder.
- Planlægning af struktur, navigation, indhold og informationsarkitektur.
- Udvikling i classic ASP (og senere PHP med MySQL), integration af formularer og scripts.
- Design og tilpasning af layout til tidens skærmopløsninger og browsere.
- Løbende support og vedligeholdelse, opdatering af tekster, billeder og funktioner.
Derudover spillede rådgivning om online markedsføring en stadig større rolle. Fra simple opdateringer af websites og indhold til mere målrettede tiltag med nyhedsbreve, bannere, affiliate-aftaler og de første forsøg på at arbejde strategisk med søgemaskineoptimering og annoncering.
Fra WebSolut til nye kapitler
Efter flere års succesfuld drift blev WebSolut lukket som selvstændig virksomhed. Erfaringerne fra webbureauet blev senere videreført gennem arbejde i blandt andet eBay samt nye projekter inden for ejendomshandel, digital forretningsudvikling og moderne webplatforme.
Domænet websolut.dk vedligeholdes i dag som en digital note om en tid, hvor man stadig skulle forklare, hvad et website kunne, hvorfor en webshop gav mening, og hvordan internettet kunne bruges som en integreret del af forretningen i stedet for blot endnu en omkostning.
Selv om teknologierne har ændret sig markant siden classic ASP, DHTML-effekter og de tidlige CMS-systemer, er grundideen den samme. Gennemtænkte webløsninger handler stadig om kombinationen af teknik, forretning, brugere og en klar strategi.